SURF’N’TURF

Surf n turf med Heat beads

Portioner: 6
Metode: Direkte
Temperatur: Høj

Ingredienser

  • 250 g smør
  • 4 æggeblommer
  • 60 ml eddike
  • 2 modne pomeloer (Alternativt kan grapefrugt bruges). Riv skallen fra den ene og skræl den bagefter. Skær skiver af 2/3 og resten i terninger. Pres saften fra den anden pomelo, og gem den.
  • 60 ml persille og estragon, finthakket
  • 6 kongerejer
  • Ekstra jomfru olivenolie
  • 1,2 kg oksemørbrad, skåret i 6 steaks
  • Friskkværnet sort peber
  • Groft salt
  • Træflis, hvis du vil ryge dine rejer (udblød dem i vand i 30 minutter før brug)

Metode

Bearnaisesaucen kan laves både på grillen eller på dit komfur – op til dig.
Smelt smørret i en gryde og fjern den fra varmen. Æggeblommerne puttes i en rustfri stålskål, hvorefter der tilføjes eddike, cirka tre spiseskefulde pomelosaft og to spsk. vand.

Blandingen opvarmes på grillen og piskes godt, indtil den er luftig. Fjern igen fra varmen. Bland smørret i meget langsomt. Krydr med salt og peber efter smag. Til sidst blandes hakket persille, estragon og den hakkede pomelo i. Sæt saucen til side til senere.

Rejerne marineres med lidt olivenolie, resten af pomelojuicen og pomeloskiverne. Smag til.

For at tilberede bøfferne varmes grillen op til høj varme. Mens temperaturen stiger, pensles bøfferne med olivenolie og krydderier. Steg dem som du ønsker.

Når bøfferne er omkring fire minutter fra færdige, skal du i gang med at stege rejerne. Put evt. et par træflis på grillen og vent på at de begynder at ryge. Derefter puttes alle rejerne og omkring halvdelen af pomeloskiverne på grillen. Hvis du ønsker at ryge rejerne – dækkes de med en rustfri stålskål.

Servering

Anret bøffen på midten af tallerkenen med rejer og pomeloskiver ovenpå. Afslut med en ske af bearnaise på toppen – uden at overdænge det hele.